Vaner Dør Sjældent – Det Kan Være en God Ting

Vi har nok allesammen prøvet, at have en dårlig vane, som var nærmest umulig at komme af med. For nogle af os er det cigaretter, eller måske det, at bide negle. Andre har det med at trykke på Snooze-knappen lidt for mange gange om morgenen, eller blive oppe hele natten. Uanset hvad den dårlige vane er, så er det noget, vi længe har forsøgt at komme af med – det er bare ikke nemt! Vaner har det nemlig med, ikke rigtigt at ville dø.

Det kan man selvfølgelig surmule over, eller bare vælge at bruge det som en undskyldning for, ikke at gøre noget ved de gamle dårlige vaner. “Der er jo alligevel umuligt” kunne man fristes til at sige. Men jeg har nu aldrig været særligt god til, at være pessimist. Hvis der er en måde at se positivt på tingene, så kan jeg typisk finde den!

Og her kom jeg jo hurtigt til at tænke på, at der er en grund til, at vi kalder dem dårlige vaner: der findes også den gode af slagsen! Hvis vaner sjældent dør, så må det, at få sig nogle gode vaner være en utrolig god ting. Gode vaner kan spare os en masse tid, og gøre os mere effktive i vores hverdag. Måske kan en dårlig vane måske endda overskrives med en god vane?

Det besluttede jeg mig for at prøve. Der var en række ting i mit liv, jeg gerne ville have løst. Mål jeg gerne ville tættere på. Dette inkluderede at finde ud af, hvilken ny bil jeg skulle købe mig (den gamle var ved at falde fra hinanden), hvor jeg skulle tage på ferie til sommer, og hvad jeg skulle købe til min kone i forbindelse med vores bryllupsdag.

Planen var simpel: hav disse tre mål skrevet ned på et stykke papir, og hiv det så frem, hver gang jeg skal til at starte på en dårlig vane. Gør en ting på papiret i stedet for. Det lyder lidt dumt, men det var et forsøg værd.

Første gang lysten til en cigaret meldte sig, havde jeg allerede fundet pakken med smøger frem, før jeg kom i tanke om min nye plan. Det krævede lidt viljestyrke, men jeg fik fundet listen frem alligevel. Okay: jeg skal have taget et skridt imod, at finde den rigtige bil. Jeg var lidt doven på det tidspunkt (der var en grund til, jeg havde lyst til en cigaret!), så jeg måtte finde en nem måde. Jeg endte med at lave et hurtigt opkald til Ejner Hessel Biler, og give dem en overordnet idé om, hvad jeg var på jagt efter. Det gav lynhurtigt 3-4 potentielle kandidater til en ny mobil, som jeg kunne læse op på, næste gang rygetrangen kom på banen!