Sådan pifter du hjemmet op med et lille budget

Det er næsten med garanti en situation, du kender. Hjemmet er blevet for trivielt og ensformigt, og der er behov for, at der sker noget nyt. Spørgsmålet er bare: Hvad?

Der er masser af steder at starte, afhængig af, hvor stor en forandring du ønsker, og ud fra hvad der er realistisk. Det er ikke nødvendigvis den bedste ide at begynde på den helt store renovering, hvis økonomien og tiden ikke er til det. Det er først og fremmest vigtigt at være opmærksom på, at du giver dig i kast med noget, som du er i stand til at fuldende. Hvis din konklusion er, at du både har for travlt og helst ikke vil bruge hele opsparingen på hjemmet, så er der masser af fornuftige, lette løsninger, som på ingen tid kan shine et rum op.

 

Det handler om detaljer

Det første der er vigtigt at overveje er, om de pågældende rum byder på indretningsmuligheder, som vil kunne fungere bedre? I så fald kan det være en god ide at starte ud med at ommøblere. Herefter kan du begynde at kigge mere på detaljerne i rummene.

En ting, der både er let at føre ud i livet og som stort set er gratis, er at pynte nogle af de tomme steder med personlige fotografier, som betyder noget for dig. Når først du har fundet nogle fotos du holder af, handler det bare om at få dem printet ud og finde nogle fine rammer, som passer til billederne og stilen i hjemmet. Det er så simpelt, men kan gøre en kæmpe forskel. Løsningen har samtidig det plus, at det uden tvivl også har en positiv effekt på humøret at blive mindet om gode oplevelser, du har haft.

Hvis du ikke lige brænder for at give dig i kast med at kigge alle billedarkiverne igennem i jagten på det perfekte foto, så er der en anden løsning, som ikke kræver det helt store af dig. I denne situation kan du overveje at pynte nogle af de kedelige vægge med kunstplakater på. Det er en perfekt løsning for dig, som gerne let og på ingen tid vil tilføje wow-effekt til huset. Der findes et utal af forskellige plakater at vælge imellem. Er du til motiverende citater, der kan hanke op i dig i løbet af hverdagen, eller er du til mere ikoniske motiver? Der findes løsninger for enhver smag, og du kan let få fingrene i billige plakater, så det kræver heller ikke det helt store af økonomien. Når først plakaterne er i hus er det bare at hænge dem op på væggen, evt. i rammer, som støtter op om motiverne og rummet. Plakater og billeder har samtidig den fordel, at de kan udskiftes løbende, så det er en god løsning, hvis du ikke ønsker en forandring, som er alt for svær at lave om på. Du kan også med fordel vælge at kombinere billeder og plakater for at skabe større variation.

Markante forandringer med små virkemidler

En sidste løsning, som også er værd at nævne, er at dekorere rummene med pyntegenstande. Det kan være blomster i en vase i vindueskarmen, et par tæpper i sofaen eller lys på bordet. Sommetider kan flot tapet, maling eller wallstickers på en af væggene også gøre en stor forskel. Der er fantastisk mange løsninger, som er lettilgængelige. Så det er bare med at sætte kreativiteten i sving og komme i gang med at sætte dit helt personlige præg på det sted, der er et af omdrejningspunkterne for dit liv; dit hjem.

Husk du altid kan pifte hjemmet op med billige plakater fra Swiish.dk

Læs videre her