Ingredienser
1 spsk olivenolie
5 løg, finthakkede
2 fed hvidløg, finthakkede
4 tsk karry
2 ds tun i vand
½ dl finthakkede kapers (gerne store, saltede kapers - men husk at fjerne saltkornene)
1 ds kokosmælk
400 g fine ærter (dybfrost)
peber og evt. salt
Tilbehør:
kogt pasta, f.eks. gnocchetti, fusilli eller penne
Svits karry, løg og hvidløg i olien til løgene er klare.
Tilsæt tun og lidt efter de øvrige ingredienser - bortset fra ærterne.
Rør i gryden, så tunen findeles.
Koges ved svag varme i ca. 10-15 minutter.
Smag til med salt og peber og evt. mere karry.
Tilsæt ærterne i sidste øjeblik, varm retten igennem og server straks.
Tunsovsen (uden ærter) kan tilberedes i god tid, evt. dagen i forvejen, og varmes mens pastaen koges. Husk at tilsætte ærterne til sidst!